Gaa, forglem mig — lad ei Sorgen
Kaste Skygger paa din Kind!
Gaa, forglem mig — og imorgen
Smil og syng af freidigt Sind!
Smil — skjøndt Skjæbnen bort Dig fører;
Syng — skjøndt ei din Sang jeg hører
Glæden følge evig Dig,
Ak, som Sorgen evig mig!
Selv det Ringeste sig bader
I et Solhav, er Du nær,
Og den Plet, som Du forlader,
Dækker Nattens blege Skjær.
Nylig straalte Alt omkring Dig —
Ak! nu skæmmer hver en Ting sig,
Hvor dit Sind, saa reent som Gnid,
Lyste over dunkle Muld.
Gaa — ei meer min Sjæl skal vugges
I dit Lyshav, Himmelsyn!
Gaa — med dine Straaler slukkes
Haab og Skjønhed som et Lyn!
Gaa med Kraften, som mig styrked,
Lad kun ene mig i Mørket,
Med min blege Musas Sang,
Med min brustne Lyras Klang!
Charles Wolfe.