Abou Ben Adhem (gid hans Stamme voxe!)
En Nat opvaagned af en liflig Drøm,
Og saae, mens Maanen skinned ind i Rummet,
Retsom en Lilie, naar den staaer i Blomst,
En Engel skrive i en gylden Bog.
Ben Adhem, i sit Hjertes Uskyld dristig,
Til Englen sagde: „Hvad er det, Du skriver?”
Da hæved Skikkelsen sit Hoved høit,
Og med et Blik, hvori sig Fromhed speiled,
Den svared: „Navnene paa alle dem,
Som elske Herren.” — „Og er mit iblandt dem?”
Gjenmæled Abou. — „Nei!” var Englens Svar.
Da talte Abou sagtere, skjøndt endnu
Ved trøstigt Mod, og sagde: „O, jeg beder,
Saa skriv mig da blandt dem, der elske Næsten.”
Han skrev og brat forsvandt. Men næste Nat
Kom Engelen igjen i vældigt Lys
Og viste Navnene paa Guds Udvalgte:
Og see! — Ben Adhems Navn i Spidsen stod!
Leigh Hunt.