Christian Preetzmann (1822–93)

Du lille Blomst saa rød og rund!

Vi mødtes en usalig Stund;

Der ligger knust nu midt i Støvet

            Din fine Stub —

Til Skaansel Evnen er mig røvet,

            Du faure Knop!

Du lille Stakkel troede vist,

Det Lærken var, din Nabo hist,

Han, som i Duggen tidt Dig bøied,

            Med spættet Bryst,

Naar han mod Dagen opslog Øiet

            Og sprang af Lyst.

Den bitterkolde Nordenvind

Alt vied Dig ved Fødslen ind;

Dog stod Du glad, trods Storm og Kulde,

            Og titted op,

Knap hævede sig over Mulde

            Din Blomstertop.

Bag Skjærm af Muur og Buske groer

I Haven stolt en Blomsterflor,

Du voxer ubemærkt og ene,

            I Ny og Næ,

Blandt Stubbe, hvor bag nøgne Stene

            Du fandt lidt Læ.

Der, i din simple Dragt svøbt ind,

Med sneehvidt Bryst i Solens Skin,

Beskedent Du dit Hoved neied

            I Ydmyghed —

Da Ploven, ak! Dig rev fra Leiet

            Paa Jorden ned!

Saadan en Mø i Uskylds Vaar

En yndig Blomst i Skyggen staaer,

I skyldfri Lyst hun troer sig sikker,

            Indtil forraadt,

Besudlet, knust som Du, hun ligger

            I Støvet traadt.

Saadan en Skjald, af Skjæbnens Harm

Henslængt i Livets Bølgelarm,

Uvant med Kløgt, af Cursen feiler

            I Vindens Suus,

Og under gaaer hans raske Seiler

            Med Mand og Muus.

Saa kæmper tidt med Modgang her

Den, der en bedre Lod var værd,

Indtil, fra Sted til Sted fordreven

            Af List og Nag,

Tilsidst kun Himlen tro er bleven

            Hans knuste Vrag.

Selv Du, som ynker Blomsten her,

See Dig i Speil! din Tid er nær:

Ulykkens Plov vil fage knække

            Din Blomst saa fiin —

Da ligger under Muldens Dække

            Du knust som hiin.