Man siger, Lykken boer i Haabet,
Dog Elskov skatter Fortid mest.
Og Mindet vækker søde Tanker —
De tændtes først og slukkes sidst.
Og hvad Erindring elsker høiest,
Var engang Haabets bedste Drøm,
Og alle Haabets tabte Skatte
Hensmelted i Erindrings Strøm.
O, vee! det er Bedrag tilhobe!
Blendværk er Fremtids lyse Skjær —
Vi kan ei vorde hvad vi drømte.
Og blues maae ved hvad vi er!
Byron.