Blandt kolde Graves Marmorstene
Tidt standser Vandringsmandens Fjed,
Et Navn, halv glemt, han læser ene,
Men Tanken fæster sig derved.
— Saadan maaskee dit Blik vil møde
Mit Navn paa dette Blad engang:
Tænk da paa mig, som paa den Døde —
Mit Hjerte hviler i min Sang.
Byron.