Hvor Vandringsmanden styrer hen,
Ham Stjernerne maa følge,
Alvorlig Maanen gaaer sin Gang,
Ei Solen kan sig dølge;
Og drag den vide Verden rundt,
Seil over salte Strømme —
Naar Elskov i dit Hjerte boer,
Dig følge vil dens Drømme.
Gaa Verden rundt — hver Morgenstund
Sig Stjernens Øie lukker,
Og Maanen dækker sig med Slør,
Og Sol hver Nat sig dukker. —
Ja! Sol gaaer ned, o! men det Bryst,
Hvor Kjærligheden bygger,
Det trænger ei til Dagens Lys,
Og trodser Nattens Skygger!
Thomas Hood.