Hendes Slummer være sød,
Milde Død!
Luk det trætte Øie til,
Grav! for Livets Vexelspil!
Hun har seet sin Blomstringstid,
Hun har havt sin Sommervarme,
Nu hun visner hen saa hvid,
Jord! i dine Moderarme.
Hun har gjort sin Gjerning her,
Seraph! bær
Hendes rene Sjæl fra Jord
Paa din lette Vinges Flor!
God hun var, og ung og smuk,
Tro imod sit Kald herneden,
Opad steg dog hendes Suk;
Flyv med hende til dit Eden —
Op mod Evigheden!
Barry Cornwall.