I Paphiske Lunde jeg drømte jeg gik,
En Jagt jeg i Maanskin forsøgte,
En Flok Amoriner i Garnet jeg fik,
Blandt Roser de gik der og spøgte.
Der var nogle, som nylig i Ægget laae,
Der var andre med fjedrede Vinger;
Saa prægtig en Fangst endnu aldrig man saae,
Jeg hastig til Torvet dem bringer.
Kom, kjøb saa fiin
En Amorin,
I rosenlæbede Piger!
See! hver og en
Er uden Meen —
Og med Kys kun I Budet indfrier.
Den sindige Hanne hun var ikke seen,
Hun spidsed sin Mund i det samme:
„Værs’god og lad mig efter Vægt kun faae En,
„Men En af de Voxne og Tamme!”
„Lad min være let!” — bad Fanny — „sligt Kram
„Blot sætter En graae Haar i Panden,
„En nem lille Tingest — idag har jeg ham,
„Imorgen jeg taer mig en Anden.”
Kom, kjøb saa fiin
En Amorin,
I rosenlæbede Piger!
En er solid,
En let og hvid —
Kom, skynd Jer, thi Prisen stiger!
Den sprænglærde Thora en munter Krabat
Til sin Muses Plaiseer sig tiltusked,
Og hver Gang en heldig Idee hun fik fat,
En Fjer af hans Vinger hun rusked.
Stakkels Lotte sit eneste Øie gad budt
For et velnæret Par uden Knurren,
Og den tandløse Trine vil nu absolut
Ha’e den Alleryngste i Kurven.
Kom, kjøb saa fiin
En Amorin,
I rosenlæbede Piger!
En er solid,
En let og hvid —
Kom, skynd Jer, thi Prisen stiger!
Kun Een var tilbage, da Mary kom,
Meer værd end de Andre tilsammen;
Hun nærmede sig saa undseelig og from,
Og han pudsede Fjederhammen.
Hun ønskede Knægten — og Alvor det var —
Hendes Blik, hendes Sukke det røbed,
Men her gjorde Kys ikke Sagen klar,
Og saa gav hun et Hjerte i Kjøbet.
Farvel, hver hin,
Let Amorin!
Det vilde ha’e voldt Jer Gammen,
See os kjøbslaae
Først om den Smaa —
Og siden opdrage ham sammen.
Thomas Moore.