Sang
i den 1775 stiftede Klub ved Høitideligholdelsen
i den 1775 stiftede Klub ved Høitideligholdelsen
af den fem-og-tyvende Aarsdag siden dens
af den fem-og-tyvende Aarsdag siden dens
Stiftelse.
Stiftelse.
Vi ældes; vor Isse blier skaldet og graa,
Og lidt efter lidt gaae vi sagte;
Ungdommelig Raskhed, den dadle vi paa,
Som Daarskab dens Daad vi betragte.
Og dog, denne Ungdommens Tid, som randt hen,
De Fleeste nok gierne gad levet igien.
Held, Venner, enhver, hvor det er’, der hendrog
Saaledes de Raskhedens Dage,
At graa men ei vranten, og skaldet men klog,
Paa dem han tør skue tilbage!
Held den, der tilfreds med det Tidsløb, han har,
Tilfreds kan erindre det Tidsløb som var.
Alt Olding blandt Klubber i denne vor Stad,
Vor Klub saae sin Ungdom henrinde;
Men henrundne fyrige Alder den glad
Gienkalder i hædrende Minde;
Som fordum, den end elsker Munterheds Lyd,
Og opvante Sange, og Gammen og Fryd.
Sandt, sandt! mangt et bittert og smertende Savn
Fornyer os Fortidens Minde;
Her mangt et os helligt og dyrebart Navn,
Ei dem, hvis de var’, vi gienfinde;
Dog — deres Erindring, den lever, os kiær —
Det skal engang vor; men endnu er’ vi her.
At giøre en velfortient Hvilestund blid
Ved angerfri’ lønnede Glæder,
At muntre, at danne, ved Aand og ved Vid,
Det altid, o! vor Klub, var din Hæder,
Du samlede Venner — Mand mødtes med Mand,
Ven virked i frydende Samqvem paa Ven.
O Held dig, vort Samfund! med frydefuldt Qvad
Du mindes de henrundne Dage!
Held — trefold dig Held, naar du altid saa glad
Kan see paa din Fortid tilbage!
Det skee! o det skee! og i Flor du bestaae,
Til Børnebørns Børnebørns Isse er graa.
C. Pram.