Elsker du Islands
venlige Dale
du, som jeg valgte til Ven?
vinker dig Heklas
herlige Moder
Atter i favnende Aand?
Ægir til Landet
lede dig sikker,
Havet han holder i Haand,
venlige Bølge
bære vil Skibet
rask paa sin flammende Ryg!
Sødt er at skue
skydækte Himmel,
hvor man er fostret og født
luende Stjerner
Lysere synes
Hvor v i først saae deres Skin.
Sødt at fornemme,
Fuglenes Toner
lyde i Træernes Top,
lulles i Søvn af
syngende Smaafugl,
der hvor v i slumred i Svøb!
Godt er vel Guld og
grønnende Dale,
bedre den Ven vi har valgt;
bedre end alt er
Brødrenes Favntag,
klynget i Fødelands Favn!
Søg da med Herren
hjem til din Moder,
hjem til den elskede Øe!
jeg elsker ogsaa
Den, Dig fostred
trygt i sit skjærmende Skjød!
Ven jeg Dig vier
vældige Himmelens
kjærlige ledende Kraft!
glad Du henfare,
gladere vend til
Venners ventende Kreds!