Skildring af hans indre Liv
(fundet efter hans Død blandt hans Papirer).
(fundet efter hans Død blandt hans Papirer).
Jeg kan ei lee hvor Alle lee,
Ei altid jeg med Smiil kan see
Hvad andre kunde juble ved;
Ja tit med Suk og Sorg jeg leed,
Hvor Glæden som Orkanen fløi,
Saa stærk, saa vild, saa fuld af Støi!
Og ofte i den største Lyst
Dybt sukked Hjertet i mit Bryst;
Naar høiest Glæden om mig lød,
En Taare fra mit Øie flød, —
Hvorfor? Hvorfor? det veed jeg ei,
Hvo kjender Hjertets skjulte Vei? —
* * *
Der var en Tid, der var en Tid,
Og ofte stunder Hjertet did,
I Ungdoms stærke Drømme-Aar,
Som endnu for mit Øie staaer
Som Livets klare Morgenrød,
Hvorom Erindringen er sød,
Da efter Barndoms kolde Gny
Jeg vaagnede til Liv paa Ny;
Da kunde Hjertet drømme frit,
Og alle Tanker flyve vidt,
Med Phantasiens Vingeslag
Min Aand sig hæved, skjøndt kun svag,
Den svæved mod den Himmel blaa
Med Alle blanke Stjerner paa,
Den foer saa vid som Jord er rund,
Den nynned i den grønne Lund,
Den drømte blidt ved Bækkens Seng
Og glad ved Blomsterne i Eng!
Og drømte jeg om Sorg og Død,
Da var dog selv Drømmen sød,
Thi som et venligt Drømme-Billed
Sig Døden selv for mig fremstilled!
Ja drømte jeg om Sorg og Død,
Jeg kunde, selv i Drømmens Skjød,
Dog føle Glædens stærke Lyst
Med dybe Toner i mit Bryst;
Og følte jeg det kolde Tryk
Af Taagen om mig, mørk og tyk,
Mit Øie kunde meer end græde.
Det kunde straale klart af Glæde,
Min Røst sig hæve høit i Fryd,
Og klinge med i Glædens Lyd
Og tale Spøgens muntre Ord,
Hvor Vittighedens Pile foer,
Og blive stormende og vild
Som Kindens Blus, og Øiets Ild!
* * *
En bedre Dag end den oprandt,
En Dag da alle Taager svandt,
Da Nattens Skygger maatte fly,
Da blev min Glæde født paa Ny,
Da var det meer ei Morgen Skjær,
Der kæmped mod den mørke Hær,
Da var det Solen selv som steeg
Med Straale-Krands, mens Natten veeg,
Hvor for var mørkt, der blev nu lyst,
Det klang som Fugle-Sang i Bryst,
Og i den lyse Morgen-Stund
Der spired i mit Hjertes Grund
Saa mangen Blomst saa skjøn og blid,
Som Engen boer ved Sommer-Tid.
Da tyktes mig var Gaaden løst,
Som havde for omspændt mit Bryst,
Da fik jeg Bod for bange Kaar,
Og Lægedom for dybe Saar,
Nu Hjertet roligt blev og stille,
Nu lagde sig de Storme vilde;
Ja! Glæden med den stille Fred
Udsprang som Blomst af Kjærlighed!
Thi denne klare Morgen-Stund
Den Morgen-Stund med Guld i Mund,
Oprandt for mig da Hun blev min,
Den kjære Kvinde faur og fiin,
Den Kvinde, som saa hjertelig
Og ømt har knytted sig til mig,
Som trolig ved min Side gaaer
I blide og i trange Kaar,
Som gjør saa hyggeligt et Hjem,
Som lokker Smiil og Glæde frem,
Og gjør som Moder til de Smaa
Min Bane dobbelt let at gaae,
Som eier og som skjænker Fred
Ved Troe og Haab og Kjærlighed!
* * *
I denne stille Lykkes Kreds
Jeg skulde være utilfreds?
Med denne Glæde denne Ro
Der skulde Mismod hos mig boe?
Og Hjertet, som har slig en Skat,
Kun skulde føle sig forladt,
Kun skue Alt, hvad Livet gav,
Som Natten sort og Livets Grav?
Ja, glemme Gud, som gav mig meer,
End noget jordisk Øie seer:
Som skjænked mig ved Jesu Tro
I Hjertet Haab og Fred og Ro,
Som klarede mit Øies Lys,
Som gav mig Trøst mod Dødens Gys,
Som gav mig Ord, som gav mig Røst,
At tale om den dybe Trøst,
Der giver Seier over Død,
Der fører os til Hvilen sød
Til Hvilen sød fra Jordens Dal
Til Broderen i Himmel-Sal!
* * *
O! jeg har følt saa haardt et Stød!
O! jeg har seet min Christians Død!
Seet Døden kjæmpe mod hans Liv,
Har seet ham blive kold og stiv!
O! jeg har seet den snevre Seng —
Det haarde Leie for min Dreng —,
Jeg gik med ham den tunge Gang
Til Graven under Klokke-Klang,
Som runged ud: nu er han død!
Nu er din lille Christian død!
O! jeg har klaget ved hans Grav,
Da Herren tog hvad Herren gav!
O! jeg har sukket, jeg har grædt
Til jeg af Graad og Suk var træt,
O! jeg har raabt paa Christians Navn
Min lille kjære Christians Navn,
Med bittre Taarer, bittert Savn!
Men selv da Taaren stridest randt,
Selv da jeg Korset tungest fandt,
Da høiest Klage-Raabet lød.
Og dybest Suk fra Hjertet flød,
Da svandt dog ei mit Haab min Troe,
Da svandt dog ei den dybe Ro,
Som gyder Lægedom i Bryst,
Og giver knuste Hjerte Trøst,
Da hvidsked Aanden mig i Løn:
„O græd ei, græd ei for din Søn!
Han sover godt og hviler sødt!
O mindes dog: hvad her er dødt
Skal herlig vækkes op paa Ny
Til evigt Liv i Himmel-By!”
Da mildnedes min Klage-Røst,
Og Lyset skimted i mit Bryst,
Da hørte jeg i Klokkens-Klang
Er Dødens Bud, men Englesang,
Hvormed de ham som nys laae Liig,
Nu ringed ind i Himmerig,
Og takked — skjøndt med Taarer — Gud,
Som fører Alting herligt ud.
* * *
[Men kjender du det Moder kjær!
Og har Du følt det hvad det er
Naar alle Nerver sittre saa,
Naar alle Pulse banke saa
Naar Afmagt trykker, knuger saa,
Som skulde brat man nu forgaa!
O! kjender du det Moder kjær!
Og har du følt det hvad det er
At mærke Livets Glød saa svag,
At see dets Lue svinde hen
Saa pludselig og brat, som den
Udslukkes skulde næste Dag!
Hvad Under om et Taage-Slør
Fra Verden mig bortdrog mit Syn
Hvad Under vel, om den, som døer,
Kun seer den, lysest, som et Lyn,
Der funkled i et Øieblik
Og i den sorte Nat forgik?]