Ephata
(Marc. 7, 34).
(Marc. 7, 34).
Et Suk igjennem Verden gaaer,
Ei Verden selv det Suk forstaaer.
Som klager for dens Hjerte.
Hvor høit den leer og larmer, dog
Der boer i Hjertets dybe Krog
En svar, en lønlig Smerte.
Men, Christen! Du det Suk forstaaer,
Hvori Alverdens Hjerte slaaer.
Thi det har fyldt Dit eget.
Ja, Du forstaaer den sagte Røst,
Da for Din Herres søde Trøst
Dit Suk, din Sorg er veget.
Din Sjæl har hørt det Ord fra Gud,
Som toner i al Verden ud
Om Livet af hans Naade.
For Livets Kræfter i din Aand
Er brudt og løst Din Tunges Baand,
Guds Ord har løst Din Gaade.
I Verdens Ørk, i golde Støv,
Gaaer Adams-Ætten stum og døv
Og blind for Livets Strømme.
Fra Himlen lyder Herrens Ord
Om Lys og Liv paa dunke Jord;
Men Verden gaaer i Drømme.
Kun naar Guds Ephata i Sind
Slaaer ned som Lyn og trænger ind,
Det lysner over Dale.
Da strømmer Livets Flod i Aand,
Og Læben uden Tungebaand
Om Himlens Lyst kan tale.