Min Hjelm er mig for blank og tung,
Mit Skjold kun slet beskjermer;
Jeg føler det, skjønt jeg er ung,
At snart sig Døden nærmer.
Jeg Livets bedste Rose brød,
Og Freja være lovet!
Kom, kjære Død! nu i dit Skjød
Nedlægger jeg mit Hoved.
Adam Oehlenschläger (1779–1850)
