Det kiøbenhavnske Skydeselskabs Trehundredaars-Fest
Den 30te Juni 1842.
Den 30te Juni 1842.
Nu Lurerne tone med Høitidsbrag,
Som hist i det gamle Leire!
Vort Samfund hilser sin Jubeldag,
Trehundredaars-Festen vi seire.
Du lod dig af Tidernes Vover slaae,
Sig mangen Kraft monne spilde;
Men ikke dog kan det kiendes paa
Dit Ansigt, vort gamle Gilde!
Du fik ei Rynker som ældre Mand;
End nyder du Livets Goder,
Saa ung, som da tredie Christian
Sig skrev i din Bog som „Broder”.
Saa fro, som da Fredrik den Anden sad,
Og hæved i Hallen sin Stemme,
Og raabte til sine Borgere glad:
„Børn! Kongen er ikke hiemme.”
Saa stolt, som da Christian den Fierde gik
Til dig, mens Sværdene hviilte,
Og drak med dig ved din Pindsedrik,
Mens Pindselilierne smiilte.
Saa stærk, som da tredie Frederik Gavn
Du yded bag Axelhøien.
Dengang du frelste ham Kiøbenhavn,
Da traf du først ret Papegøien.
Ja, stolt kan du see paa Forgangenheds Aar.
Forsvunden er mangen Seiler;
Som Borg paa Klippen ved Floden du staaer,
Og dig i Bølgerne speiler.
Og Venskab end aabner sin varme Favn;
Den stærk, som i Oldtid, os gieste!
Vort Valgsprog er — i Trefoldigheds Navn —
„Den lige Vei er den bedste”.
Og Festen for Drot og for Borger er Fest
Endnu, som i Oldtids Dage.
End Danerkongen, vor venlige Giest.
Her gierne til Takke vil tage.
Den bedste Drue, vor Christian veed —
Udmærket ved Kraft og Dyder —
Er Folkets Troskab og Kiærlighed;
Og den i hans Bæger flyder.
Thi hæver nu Bægret! Det er en Skaal,
Hvorefter vi alle tørste:
Vort Samfund stræbe til ædleste Maal!
Gud signe Folket og Fyrste!