Til Kongen
ved Fugleskydningen den 8de August 1816.
ved Fugleskydningen den 8de August 1816.
Fra det kongelige kiøbenhavnske Skydeselskab.
Fra det kongelige kiøbenhavnske Skydeselskab.
Det hvide Telt staaer stolt paa vore Kyster,
Og Regen slynger sig i Sky;
Kartovens Larm den grønne Fælled ryster.
Beleires atter Axels By?
Hvi tordne Kartover til Lurernes Skrig?
Raser alt Thor paa de blødende Liig?
Men Axels Stad velsigner Fredens Dage,
Og aander Glædens milde Ro.
En broget Sværm gaaer frem og gaaer tilbage
Hen over slunkne Vindebro.
Og venligt ved Graven i Voldenes Læ
Bløder kun frodige Kirsebærtræ.
Tør Qvinden selv saa munter og fornøiet
Sig nærme Kampens fæle Maal?
Jeg mange seer med skielmske Blik i Øiet,
Men ingen Skioldmø klædt i Staal.
Hvi samles om Teltet den skimlende Hær?
Ynkes I over de Blødende der?
Uskyldig Lyst, som Livet os forsøder!
Nu Kampens Leg os forestaaer;
Men kun i Dag det Bægret er, som bløder.
Saa har det blødt fem hundred Aar;
Thi Sekler henrunde paa Tidernes Flod,
Axelskads Samfund urokkeligt stod.
Et Hurra nu! thi Kongen er i Hæren,
Han sidder trygt blandt sine Mænd.
O største Held. som langt gaaer over Æren:
Du, meer end Drot! du, Folkets Ven!
Fredsalighed trykke dig huldt til sin Favn!
Fred er i Himlen, og Fred er dit Navn.