Græd ei, fordi du skal dit Hiem forlade,
Fordi de Kiære drage fra dig bort!
Dig skiller fra dit Throndhiem Havets Flade,
Men Havets Vei er altid kort.
Din Fader raader over norske Snekker,
Og raske Brødre tidt besøge dig
Med Kiærlighed, som ingen Frastand svækker.
Græd ei! thi du er lykkelig.
Uskrømtet Venskab blomstrer allevegne.
Dog trives dette Blomster bedst i Nord.
For Sydens stærke Blomster Nordens blegne,
Men Troskabsegen voxer mere stor.
Lær dine Børn det danske Sprog at tale,
Lær dem at have Norges Fielde kiær,
Og siig dem, at i Siællands Dale
Slaae Hierter, som er Venskab værd.