Milde Sapphirer paa Himmelens Bue
Hæve den prægtige Hvælving med Ynde,
Østkanten brænder med Rosernes Lue,
Skovenes qviddrende Sange begynde,
Tusind Karfunkler i Solen vi skue,
Guldgule Bølger i Floden sig skynde,
Blomsten udfolder forføriske Blade,
Boler med Solen i kølige Bade.
Elskov! Elskov!
Venus Cypria!
Dit Alter staaer
I de svale Dale,
I de skiønne, grønne,
Duftende Hvælvinger,
Hvor Philomele slaaer.
Hvor den rislende Sølvbølge gaaer.
Vellysten blusser paa svulmende Læber,
Faunerne smile, og Uskyld forsager.
Lokkende Skiærsild, som pirrende dræber!
Helvedes Lue, som Æthren forjager!
Siælen forsvinder, den høiere Sands.
Dyret og Mennesket, Blomsten og Løvet
Tørres, forstokkes, og nærmer sig Støvet,
Svungen i Straalens ophidsende Dands.
Elskov! Elskov!
Venus Cypria!
Hvor den rislende Sølvbølge gaaer,
Hvor Philomele slaaer,
I de duftende Hvælvinger,
I de skiønne, grønne,
Svale Dale
Dit Alter staaer.