Biergmands-LivEfter NovalisDen over Jorden byder,som maaler Jordens Bund,som ei Bekymring bryder,dybt i den lune Grund.Som tausindviet kienderdens Kiempeledemod,som til dens Værksted vender,med ufortröden Fod.Dens hemmeligste Kammersig aabner for hans Bud;hans Hierte den opflammer,som om den var hans Brud.Han seer dem alle Dageforelsket, dobbelt froe.Han skyer ei Flid og Plage.Den la’er ham ingen Roe.De mægtigste Bedrivter,fra længstforsvundne Tid,den dybe Klippe skrifterfor ham saa aaben, blid.Oldtidens Luft ombæverhans Ansigt, helligmild!I Grubens Mörke svæverfor ham en evig Ild.Hvorhen sin Fod han flyttersaa velbekiendt han er.Naturen understötterhans Hænders Gierninger.Til Hielp i höie Grotteham Vandet fölger brat;og alle Klippeslotteham aabne deres Skat.Hen for sin Konges Thronehan bringer gyldne Skrin,og sætter i hans Kroneden funklende Rubin.Vel sandt! han Kongen byderalt hvad han samled her,dog det ham lidet bryder.Hans Armod er ham kier.Lad dem som Bödler hærge1for Penge, Land og Slot.Han blier i sine Biergeden glade Jordens Drot!