Ei Stoffets gode Valg man Roes bør negte.
Hvad er et Digtestof, naar det er ægte?
Kun Handling, Livsforhold. Og det vil sige:
Selv Stoffet hører til det Aandelige.
Og kosteligt det er, det gav os Kræfter,
Det hielper dig til hvad du stræber efter.
I Stoffet ligger Spiren, som i Dvale;
Det første Frø til det Originale.
Behandle, forme smukt med Kløgt forandre,
Er let for Kunstneren, ja selv for Andre.
Øv dig! og Vanskelighed overvindes;
Men gode Stof vist rigeligt ei findes.
Fandt Digteren et sligt, som ei vil svigte,
Da noget Skiønt han sikkert dig vil digte;
Men mangler Æmnet, da maa Kunsten tabe,
Thi kun Vorherre kan af Intet skabe.