Gud ske Lov og Pris!
Naadens Paradis
straaler atter over Jordens Dale!
Stjerner bryder frem
over Bethlehem
som et Glimt fra Lysets Høje Sale.
Mildt fra Naadens Gud
lyder Frelsens Bud,
Sjælen mer ej føler Syndevægten.
Over Davids By
klinger sødt i Sky:
»Gud har Velbehag i Adamsslægten!«
Engleskarens Kor
bringer Fred til Jord,
— Mørkets Fyrste ryster sine Lænker!
Paradisets Dør
aaben staar som før,
og Keruben Flammesværdet sænker.
Ære være Gud!
Himmelkongen prud
kom med Julefryd til Jorderige;
aabned os Guds Favn,
gav os Barnenavn
med Velsignelse foruden Lige.
O, saa syng, min Sjæl,
højt i Julekvæld
Lov og Pris til ham, som tog Din Byrde!
Du, som for mig led,
se jeg knæler ned
ved Din Fod med Sang som Markens Hyrde!