I Hjemmet har jeg fundet den Svaling og Sol,
der passed bedst mit Arbejd og min Færden,
i Hjemmet har jeg fundet den hyggelige Stol,
hvor bedst jeg Hvilen fandt i hele Verden.
De Lovord, Verden gav mig for dette og hint,
mod Hjemmets Lov var svage kun og søgne,
den Dadel, Verden gav mig, har aldrig mig pint
som den, jeg saa i mine kæres Øjne.
I Hjemmet har mit Hjerte den Kærlighed mødt,
den Troskab, som for Fred og Lykke borger,
imellem Hjemmets Mure min bedste Fryd blev født
og mine dybe, sunde Hjertesorger.
Men ægte Sorg og Glæde gør Sjælen fri og klar
og skaber Højtid selv i trangest Hytte —
min Arne, du skal have den bedste Tak, jeg har,
mit sidste Blik, naar jeg en Gang skal flytte.