Jeg rækker dig hver Nat min Haand
Af „Den store Magt”.
Af „Den store Magt”.
Jeg rækker dig hver Nat min Haand,
naar der er stille i mit Kammer,
og bævende af Fryd min Aand
sin Tak for Stævnets Lykke stammer.
En Kærlighed imellem to
er ikke Kærlighed alene,
nej, den er ogsaa Haab og Tro,
et Livets Træ med trende Grene.
Naar du din Haand i min har lagt,
jeg flytter Bjerge, rydder Skranker,
og bygger op en Bryllupspagt,
hvori to Sjæles Lykke banker.
Du skælver, blusser — frygt kun ej:
han, som os Lykken gav og Sorgen,
os begge sælsomt viser Vej
til Kirkestol hver Søndag Morgen.
Du maner tavs min Virkelyst,
hver Gang den slappet mig har sveget
du gør saa stærkt og højt mit Bryst
ved Tanker, fødte i dit eget.
Men tit saa tung er Savnets Last,
og tit ved Dagslys Tvivlen fødes,
og derfor holder jeg saa fast
hver Nat, naar vore Hænder mødes.