Ved Indvielsen af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louises Asyl i Ordrup14. Aug. 1894.IDer lyder over Jord et Kald:Værn de umyndige Sjæle,værn dem, der staar saa let for Fald, og dem, der trædes med Hæle!Hæv Barnets Hage med din Haand, se i det klare Øjeog lad din Aand med Barnets Aandtil Frænde-Favntag sig bøje!I Barnets Bryst du høre vil Klange, vidunderlig danned’,et fint og klingert Klokkespilmed Mislydstoner iblandet,med tusind Varslers Vekselklang, mærket af Drift og Nemme— her er en Gerning for din Trang: de fine Klokker at stemme.Mod Harmoni gaar Barnets Krav, Hjemmenes lønlige Drømme.Om hvert et Suk, hver Mislyd tav,— hvor vilde Jubelen strømme!Kan lidt du lette andres Gang, lede mod Lykkens Tinder,des bedre Harmoni og Klang dit eget Klokkespil vinder.IIBliv et Hjem, du lyse Bo, hvor den unge Skares glade, lyse Barnetrokan for Sot bevares!Prent i Hjertet Runer ind, som til Arnen binder!Bliv et Hjem for karske Sind og for røde Kinder!Slot og Vraa vil for dit Kuld tit i Bønner mødes,naar af Morgenrødens Gulddine Ruder glødes.Bliv et Fristed, hvor de smaa kan sig lige ranke,hvor hver lille Sjæl kan naa det, som var Guds Tanke!