Jeg sidder her og gætter paa,
hvor Lærkesangen klinger.
Jeg signer dig, du Sanger graa,
du Himlens glade Ringer.
Men i min Glæde blandes Ve,
thi jeg kan kun din Flagren se
men ikke mer din klingre Jubel høre.
Jeg lukker mine Øjne til
og sænker ned min Hage.
Da vælder frem et Lærkespil
med Toner uden Mage.
Og Rugen staar saa grøn og fin,
og Vaarens hele Fryd er min,
og Lærker synger, jubler alle Vegne.
Saa hæver jeg igen mit Blik,
men jeg kan ikke høre.
Dog Gud ske Tak for den Musik,
der fandt en Gang mit Øre!
Du Himlens Sanger, lys og from,
syng Verden glad, bryd dig ej om,
at der er en, hvis Øjne bliver vaade.