Tit er det lidt skralt med Kaarene,
hvad angaar Klæder og Mad,
dog rige vi blev med Aarene,
I kan vel gætte paa hvad?
Naar Morgenen kaster paa Ruderne
sit lyse, straalende Skær,
da bliver der Liv mellem Puderne
i Kamret, hvor Rigdommen er.
Da røres til Kvidren Tungerne
og Arme og Ben til Leg.
Hvem tror I, der glædes ved Ungerne?
Det gør vor Mor og jeg.