Der er i Dag et Fjerdingaar til Jul ...
Til Jul — hvor er vi saa? Levende eller døde?
»Der rinder Sorg, rinder Harm af Roser røde«.
Skal vi mon finde her vort evige Skjul?
Ingen véd det. Natvinden varslende hul
klager oppe i Fjældenes dystre Øde.
Ingen véd, om vi rækker mod Syd og skal møde
Landsmænd igen og Solen, god og gul.
Alt, hvad der hændte i to lange Aar,
ligger dernede og venter os i Breve,
— hvilke grufulde Timer, naar jeg dem faar! ...
Men jeg kan ikke ændre mine Kaar,
død er den døde! — Nej, I maa alle leve!
Min Sjæl vil forbløde af disse dybe Saar.