Ængstelig og uden Ære
har de overgivet Landet.
Selv om ej vi havde Hære
selv om ej vi havde andet,
havde vi i hvert Fald Nej.
Evnede vi ikke Haandens,
maatte vi dog evne Aandens
Sandhedsdyst paa Ærens Vej.
Ængstelig og uden Ære
har de overgivet Landet.
Drenge, tag dem nu i Lære,
sig dem, det er noget andet
Danmarks Aand og Ungdom vil:
ranke Mænd for Danmarks Alter,
ikke Krøblinge, der halter
i ynkværdigt Dobbeltspil.
Ængstelig og uden Ære
har de overgivet Landet.
Der vil vi vor Medskyld bære,
alle blev vi overmandet
af den falske Trygbeds Ly.
Ja, men fortsat at slaa Følge
ad den Vej er blot at dølge
gammel Synd og Skam med ny.
Danske Folk, du maa dog ikke
i den store Skæbnetime
staa med udtryksløse Blikke
i en uansvarlig Stime
og agere døv og stum,
uden Jubel, uden Skælvning
i en underjordisk Hvælving
som i et Akvarium.
Du maa op, maa op i Dagen!
Det er Død, naar nu der soves.
Op til Vælgen og til Vragen!
Liv kan kendes paa, der voves.
For det Hjertets Jord.
Lad dem true, arrestere,
ærestjæle, deportere.
Det er saadan, Sandhed gror.