usynlig — straalende favner min væren
unærmelig maanens hellige fod —
lydløst — frembrydende rinder
det altfor sky’s nomade,
snor sig det altfor dyrebare’s krone
om sin egen ring —
uafvidende skal jeg bortgives
aldrig beprøvet og intet lovende —
min længsel brænder sig selv —
et flammende taarn at ses af ingen —
og øverst
min blusels lyre — venter — venter —
bævende for styrken — uanet — uanet —
strængene smelter hede draaber,
græder glødende vanvid,
seende, spaaende —
ingen skal ane det —:
— det sprøde, det som aldrig
har blomstret forgæves,
som aldrig har grublet
og aldrig har villet —,
det altfor sky
og det altfor dyrebare,
som aldrig har trodset
og aldrig svævet,
det af alle
skal kende barneguden, naar han kommer —
lyren — bævende —
skal sprænge hans bud
og elske hans læber —
det nye vanvid, det altfor rene,
skal hviske sejren mod hans skulder —