sammenkrøbet sidder havet —
i havet har
jeg kastet mit eget —
alt, som blev
for svajende højt
til at smiles —
alt, som var
for rasende til at
blive liv —
i havet har
jeg kastet mit eget —
min skønheds
vidunderlige uformelighed —
alt, som ikke
kunde gives navn —
i havet —
hav
du er en draabe —
din righed
er blevet vanvid —
din uberegnelighed
blindhed —
du viger aldrig et sekund —
naar min sjæl
er ubeboet hus,
glor himlen rædselsfarvet —
havet kryber sammen —
tør aldrig vige
fra sin skat —
aah, alle
elskede gazeller —
mine ædle dyr,
spring over muren
bort, bort —!
— havet ruger hemmelige æg —,
ikke godt, ikke ondt —
ikke hellighed, intet —
blot —:
uden grænser —
— elskede, tag alt dit,
og flygt
i nat, mens lys endnu brænder —!
— i mørket
paa vinger
har du aldrig kendt mig —
konturløs —
svævende —
alt lukker sig —
Jeg —
tand hugger port —
— stumhed —
— uden grænser —
— en stavelse af dette
— vilde splintre
— opsluge...
hvad? hvad? hvad?
— nu —
blindheden kommer —
flygt:
skønt, dyrt, kærlighed, klarhed —!
blindheden kommer —
uden grænser —
dette er mit rige —