Skjøn Jomfru i det Grønne, laan mig Øre!
Hver Sommernat kan man i Sydens Lande,
Hvor dine rige Søstre guldsmykt stande,
Faae Citherspil og Elskovssang at høre.
Jeg tænkte tidt: vil Skjæbnen huldt mig føre
Til Bøgeskoven hjem og Sundets Vande,
Skal jeg, naar Maanen skinner over Strande,
Skjøn Jomfru! Mandolinen for dig røre.
Jeg kom — men Sangen kunde jeg mig spare,
Thi om dig lød et Chor af Nattergale;
Dem var der ingen af i Sydens Dale.
Da lod jeg modløs Strængelegen fare;
Nu beder jeg dig: for en Serenade
Tag, Jomfru i det Grønne, disse Blade!
