Hvor Middelhavets Bølger
Af Sol beskinnes,
Sølvhvide Perleskaller
Paa Kysten findes.
Den brune Fiskerpige
Ved Strand dem sanker,
De komme frem som Havets
Lønlige Tanker.
Naar Aftenrøden synker
Bag Myrteskove,
Da længes efter Hvile
Hver fredløs Vove,
Og løfter sig mod Landets
Blomstrende Have,
Og lægger under Skummet
Sin Perlegave.
Som disse Skaller lønlig
Paa Bunden tindre,
Fødes en Digters Sange
Dybt i hans Indre;
En Bølge fra hans Hjerte
Svulmer med Klage,
Lægger dem paa Strand
Og synker tilbage.