To og tredivte Sang
Forrædere imod Slægt, og imod Fædreland.
Forrædere imod Slægt, og imod Fædreland.
Ifald jeg havde Riim, saa skarpe, svære,
Som for det Sorgens Dyb sig kunde sømme,
Der alle Klippemurene maa bære:
Da skulde Stoffets Saft jeg bedre tømme;
Men slige Riim kan Sproget ikke give,
Thi lader kun med Frygt jeg Sangen strømme.
Det er et Hverv, man ei for Spøg kan drive,
Og som ei passer for en Barnetunge:
Alverdens dybe Midtpunkt at beskrive.
Der hialp Amphion Thebens Stad at lukke,
Og giv mig Ord til rettelig at sjunge.
O Folk, til Jammer skabte! I, som sukke
Paa Steder, hvorom haardt det er at tale
Her maatte helst I være Faar og Bukke!
Dybt under Kæmpens Fod vi begge stode;
Jeg stirred end paa Muren over Dale,
Da hørte jeg en Røst: "Vogt dig, du Gode!
"See til, at ikke dine Saaler træde
"Paa disse stakkels, trætte Brødres Ho’ede."
Jeg vendte mig, da Sligt jeg hørte kvæde,
Og skued under mig en Sø, hvis Bølger
Ved Frosten ligned Iis langt meer end Væde.
Saa tykt et Slør af Iis ei Donau dølger
I Østerrig, paa kolde Vinterdage,
Og ikke Don, som denne Sø, jeg følger;
Pietrapanas Bierg nedstyrted begge,
Fik de knap Isens Rande til at knage.
Som Frøer stikke Snuden op og kvække,
Alt paa den Tid, det Bondens Kvinde hænder
At drømme tidt, hun sanker Ar i Række:
Saa stode, blaae til der hvor Skammen brænder,
De arme Skygger under Iis og støied
Paa Storkeviis, høit klapprende med Tænder.
Hver af dem holdt sit Aasyn nedad bøiet,
Om Kulden deres Læber Vidne bare,
Og om det sorrigfulde Hierte Øiet.
Først lod jeg mine Blikke rundtom fare,
Derpaa jeg ved min Fod saae Tvende ligge,
Saa tæt, at deres Lokker blandet vare.
I, som med Bryst mod Bryst i Hullet stikke,
Jeg sagde, hvo er I? De Halsen bukked,
Og da de hæved mod mig deres Blikke,
Flød Øinene, som Smerten alt bedugged,
Heelt over; men ved Kulden blev de varme
Taarer til Iis, der Øielaaget lukked.
Saa fast ei mægter nogen Krampes Arme
At binde Træ til Træ; de stødte sammen
Som tvende Bukke, fnysende af Harme.
Da mæled En hans Aasyn bøied Skammen,
Og Ørene var frosne bort af Kulde:
"Hvi stirrer du saa vist paa os i Dammen?
"At de og Faderen hersked i den brede
"Dal, i hvis Dyb Bisenzios Bølger rulle.
"Eet Skiød dem bar; og rundt du kunde lede
"I hele Caina, før en Siæl du mødte,
"Meer værdig til at staae blandt Iis hernede.
"Igiennem Bryst og Ryg; ei heller Denne,
"Focaccia, eller Hiin, som skulde flytte
"Sit Hoved, saa jeg kunde see derhenne —
"Han, som engang hed Sassol Mascherone;
"Er du Toscaner, maa du godt ham kiende.
"Viid saa tilsidst: jeg selv er Camicione
"de’ Pazzi — gaa, jeg ikke meer dig svarer;
"Carlin jeg venter, som min Synd skal sone."
Vel tusind Fiæs jeg saae rundtom i Skarer,
Af Kulde blaae; saa tidt jeg siden skuer
En frossen Sø, mig Gysen giennemfarer.
Og mens vi vandred frem blandt disse Tuer
Mod Midten, hvorhen alt det Tunge helder,
Og kold jeg skiælved i de kølige Stuer:
Hvad var det? Skiebne? var det Forsæt eller
Tilfælde blot — jeg haardt med Foden støder
Imod et Ansigt i den dunkle Kielder.
"Hvi sparker du mig saa med dine Fødder?"
Skreg han med Taarer; "skal du Slaget hævne
Og jeg: O stands! Lad ham i dette Stævne
Først løse Tvivlen, hvori han mig steder;
Jeg siden ile skal af al min Evne.
Min Fører standser da, og hen jeg træder
Til ham, hvis Graad var nu for Skieldsord veget,
Og siger: Hvo er du, som Andre smæder?
Og han: "Hvo er du selv, som ned er steget
"Selv om du leved, var det dog for meget."
Jeg lever, svared jeg, og det vil blive
Dig kiært engang, hvis efter Ry du higer,
At jeg blandt andre Navne dit kan skrive.
"Jeg ønsker just at blive glemt," han siger;
"Pak dig herfra, du er mig kun til Plage!
"Hernede duer ikke den Slags Smiger."
Da prøved jeg i Nakken ham at tage,
Og sagde vred: Dit Navn jeg flux vil vide,
Jeg lader ellers ei eet Haar tilbage!
"Om du saa Haar for Haar vil af mig slide,
"Jeg siger det dog ikke," svared Aanden;
"Langt heller vil jeg tusind Fodspark lide."
Jeg havde viklet mig hans Haar om Haanden,
Og rykked af hans Hoved flere Lokker,
Mens skulende han giøede høit i Vaanden.
"En Diævel ved dig, at du giør som Hunden?
"Mon ikke dine Kiævers Lyd dig nok er?"
Forbandede Forræder, hold nu Munden!
Jeg sagde; hist skal til din Skam og Lede
Jeg høit forkynde, hvor jeg dig har funden.
"Siig hvad du vil!" lød Boccas Svar dernede;
"Men hvis du slipper ud fra disse Steder,
"Og som de Franskes Penge her begræder.
"Jeg saae Ham fra Duera, kan du sige,
"Blandt Synderne, som Isen kølig væder.
"Og hvis man spørger dig, om Fleer der vare, —
"Hvis Hals Fiorenzas Sønner overskare.
"Som brød Faenzas Port ved Nattetide."
Alt ginge vi fra ham henover Vandet,
Da saae jeg To i samme Jishul bøde;
Det ene Hoved Hat var for det andet.
Og som en Hungrig bider i sin Føde,
Slog Overmanden Tænder i den Lave,
Hvor Nakkebeen og Hierne sammen støde;
I Menalipppus’ Tinding sine Tænder,
Saadan jeg ham saae Hierneskallen gnave.
O du, som paa slig dyrisk Viis bekiender
Dit Had til ham, hvis Lemmer her dig mætte!
Saa talte jeg; stig, hvorfor du ham skiænder.
Thi hvis du klager over ham medrette,
Og jeg hans Navn og Brode faaer at vide,
Skal du i Verden Giengield faae for dette,
Om ei min Tunge tørres ud før Tide.