Kun een er Freias Stierne,
Men rundt den sender
Sin Glands til alle Sider
Med milde Hænder;
Kun een er Freias Stierne,
Men hvert et Øre
Faaer dog et enkelt Sølvord
Af den at høre.
Der er ei nogen Hytte
Saa lav og lille,
At ei dens klare Straaler
Paa Ruden spille;
Der er ei noget Hierte
Saa tomt og øde,
Det har jo engang maattet
Af Elskov gløde.
Kun een er Freias Stierne,
Den lyse, høie,
Der seer os ind i Hiertet
Med Jomfruøie;
Men hver en speilklar Bølge,
Hvorpaa den skinner,
Med Elskovsstiernens Billed
Mod Stranden rinder.
Kun een er den Udkaarne,
Den Længselsfierne,
Kun een den Drømmebaarne,
Vor Vandrings Stierne;
Men hendes Billed speiler
Hver ædel Kvinde,
Og vækker om den Fierne
Igien et Minde.