Den Moderløse
Bøhmisk Folkesang
Bøhmisk Folkesang
To Aar kun var Barnet.
Sin Moder det misted.
Knap tale det kan, før
Det angstelig spørger:
O Fader, o siig mig
Hvor Moder jeg finder! —
„Hos Engle hun sover,
Kommer aldrig tilbage.
„See, hist under Egen,
I Jorden hun hviler.“
Da listed den Lille
Sig sagte til Graven,
Og Jorden opgrov med
De spæde smaa Fingre.
Og Taarerne runde
Paa Kisten dernede.
„Kjær Moder“, o lad mig
Dog høre din Stemme!“ —
„Ak Barn, gid jeg kunde,
Fra Leiet mig reise!
„Din Sorg og din Længsel
I Hjertet mig brænder.
„Gaa til din ny Moder
Og gjør hende Glæde!“
— Ak Moder, den nye,
Hun elsker mig ikke.
Det Brød, som hun skjærer,
Hun under mig ikke.
Naar Du gav mig at spise,
Fik jeg Smør paa min Skive.
Naar hun reder mig Haaret,
Rinder Blod af mit Hoved.
Du gjorde det saa, at
Jeg sagte indslumred.
Du kyssed og klapped
Mig, mens du mig vasked.
Hun jager med Slag mig
I Kulden til Brønden.
Hun skjælder og bander,
Naar hun vadsker mine Klæder.
Du gjorde det altid
Med Sang og med Glæde.
Gid jeg hvilte i Graven,
Siden Du ei er hos mig!
„Gaa hjem Barn, befal du
Til Gud dine Sorger!“ —
„Ak Moder, bortjag mig
Ei fra Dig, min Moder!
„Lad mig blive i Graven,
Og tæt dig omfavne!“
Ved Graven, ved Træet,
Sig Barnet nu lægger.
Der flyde dets Taarer,
Til Livet bortflyver.
Nu græder det aldrig, —
Det er hos sin Moder.