Børen blæser fra østen ind,
den søger de huse lave
og bøgene visner om bakkens tind,
det fyger med sand og snart det dækker vor have.
Stormen hærjer i store drag,
den øder, mens natten skrider,
men ingen kan bøde en enkelt dag
de vunder den slog i mørkets lurende tider.
Hånd i hånd gør alene stærk,
så bæres de dage strænge,
da ævner vi sikkert det sene værk,
og atter vil blomsterne gro i frodige enge.
sin vilje alvorlig prøve,
om nogen vil råbe på ret for sig,
mod andre han altid fuld retfærdighed øve.
Ingen prise sin egen stand
og agte de andres ringe,
for aldrig har klæderne skabt en mand,
og fattigste dragt kan dække dygtigste bringe.
Rene sind og den rette sag
og skærpede stål i hænde,
så møder vi trøstig den lange dag,
så fører vi fred i hus og striden til ende.