Et minde fra skærsommers søde dage,
når vinden kælende syrenen kysser,
og gyldenregnen blødt i græsset drysser,
og solen stråler over træ og tage.
De unge piger går i havens gange
med duft af blomster i det lyse hår,
de ler så muntert som de mest formår
med lyd af lærkens kvidderrige sange.
Jeg skuer atter én med sjælens øje,
fyldig og fin og smækker som en vånd,
og blikket tindrer som en højtids-kærte.
Det kække hoved ej sig lader bøje,
jeg ser en lille, fast og flittig hånd
og gætter til et mildt og modigt hjærte.