Jeg lagde mig i dalens skød,
hvor Elskov slumred blide,
og bag de våde siv der lød
en lyd af gråd og kvide.
Jeg så’ en ørk med gule ris
og torn og tisler golde;
de sagde, man sveg og gav dem til pris
og tvang dem til kyskhed den kolde.
Jeg vandred ind i Elskovs lund
og så: et sælsomt virke:
hvor før jeg leged på engens bund,
der var der bygget en kirke.
Porten var lukket med bolt og slå:
de skrev: »du skal ikke!« for kirkens dør.
Jeg søgte de fagre blomster små,
der lyste i lunden før.
Grav ved grav jeg på marken fandt,
ligsten for blomsternes smykke,
og sorte præster gik rundt og bandt
med tjørne min længsel og lykke.
Efter W . Blake.