De Bølger de rinde saa rask af Sted,
mit eget Hjerte det rinder dermed.
Du greb for at standse det ilende Vand,
at fange mit Hjerte ind under Land.
Men Hjertet skælved under din Haand,
det gled af dit Tag som en Aal af Baand.
Det flød dig af Hænde, det flyder saa langt
mod Havet, der vinker saa tindrende blankt.
Nu drypper der Bær fra den blodrøde Røn,
men ingen ved, hvad der grædes i Løn.
De stridige Bække bølge mod Strand,
— ak, hvem kan gribe det rindende Vand?