O skønne Smil — o Himmelglimt
af Gud en Glans og Glød —
en solhvid Ø, der dukker op
med eet af Havets Skød —
en Straale skælvende og skør,
som skulde straks den dø,
en Lysets Perle kastet ned
i Nattens sorte Sø —
Du faldt paa mig, du skønne Smil,
som ingen andre saa,
— Forklarelsen et kort Minut
over mit Ansigtv laa.
O skønne Smil — du Helgenring,
der om mit Hoved flød,
jeg misted dig — og mindes tungt
den Lykke, jeg forbrød.