Dèr blinker Fjæld og Floder
og Porte og Pagoder,
sølvhvide Vandfalds Brusen
og Kryptomériers Susen,
bag Stammesøjlers tusend-
aarsgamle Tempelhær
Gravslotte for Shoguner:
Bevogtede Pavluner,
hvor mellem gyldne Porte
og himmelhøje Trær
man bliver langsomt borte,
og op ad Klippetrapper
kun Fod for Fod man klapper
og vandrer En for En
til tavse Mavsolæer
med Dødens Bronzeporte
og Alterbord af Sten.
O, her er rigt paa Glæder,
ad hvilken Dør du træder,
i gyldne Shinto-Sale,
hvor ingen Billeder tale
og ingen Buddha bor.
Dybt i et Spejl alene
den store Tomheds rene
Intethed stille gror.
Se, røde Lak-Pæoner
den flade Himmel kroner,
mens Guldpapir i Strimler
som Offergaver bimler,
og stumme Føniksfugle
har Evigheden kær,
og Krysantemer gule
i Lofterne sig skjule,
og gyldne lukte Skrin
paa evig Løndom bær.
Se, truende Dæmoner
ved hver en Indgang troner,
trofaste Himmelhunde
med brede Djævlemunde
— een spilet op til Glam.
I blodig Mønjeham
Vindguden bærer Stormen
indspærret som i Formen
af langstrakt Posetarm,
og Tordenguden skræmmer
bag Bur af røde Tremmer
med Blik, som giftigt skolde
— en Ring af Messingskjolde
nedbralrer Lynets Larm.
Ja, ve dig, du, som vover
dig Kobbertærsklen over
og krænker Templets Fred:
Du hører Gulvet knage
for hvert et Hosefjed
og ser en djævelsk Drage
fra Loftet lure ned
— det Dragen er, som brøler
for hver en Knirkefjæl
og stirrer dig ihjel.
Aa Snak, selv Præsten føler
dens Trusel som en Spøg:
Nej, intet ondt skal ske dig
— han ler og byder The dig,
er glad for dit Besøg,
og takkende han grynter
for dine Offermynter
og viser dig omkring
til Templets skønne Ting.
Ja, se derhenne over
den Dør en Kat, som sover
— en gammel Mesters Kunst —
og andet Steds en Tiger,
der ned til Søen sniger
rødt brølende af Brunst.
Hist ses paa Flugt en Hejre,
her Ørnene sig lejre
i Fyrrens Kvistekurv,
og her en ussel Spurv
bag snebetyngte Pile
sig sætter træt til Hvile
og skutter sig af Skurv.
Og kære Gud og Skaber,
jeg tror, jeg mig forgaber
i disse hellige Aber,
de fromme, kære tre,
der højt til Spot og Spe
for Verdens onde Bavl
er sat paa denne Gavl.
Den ene stopper Øre
for intet ondt at høre
af Sladren, som gaar rundt.
Den anden tungebunden
sig holder fast for Munden
for ej at tale ondt.
Den tredie dækker Øje,
at ikke den skal døje
det, som gør ondt at se:
Vidt bragt til alles Kundskab,
at den almene Ondskab
de hader alle tre.
Ja, du min Gud og Skaber,
hvor disse fromme Aber
gør Mennesker til Skamme,
gør Mennesker til Spe.
Dem gad man med det samme
hjemflytte og i Ramme
paa vore Gavle se.
De Abefagter stamme
en Takt, vi bør annamme
— Noblessens ABC.
De stolte Kryptomérier
om Templerne staa Vagt.
Naturens blaa Mysterier
i deres Skjul blev lagt.
Fra deres gyldne Kogler
en hellig Susen kogler
over Jeyasus Knogler,
der under Nikkos Løv
hensmuldrede til Støv.
En Himmellyd af Bjælder
fra Lotusblomster vælder
hejst paa et gyldent Spær:
Sorintos Kobbersøjle
har spændt sin Skræmsels-Bøjle
til Værn mod onde Aander,
at ej de kommer nær.
Og tusind Sten-Lanterner
om Tempelfreden værner,
saa Guderne kan bo
i uforstyrret Ro.
Se, over Flodens Leje
den røde hellige Bro,
et festligt aflaast Eje,
lagt for Mikado-Veje
i skøn Zinnober-Lak,
ufarbar som en Regnbu,
der over Fossen trak.
Nu er min Rundgang endt.
Som Nikkos gamle Helgen
bestiger jeg en Skrænt
og staar mod Himmelkuplen
og Nikkos Bjerge vendt.
Fra oven Blomster regne,
det dufter allevegne,
og overalt heroppe
jeg ser de skønne Toppe
af Horisonten rage:
De fire Guders Bjerg
— og den azurblaa Drage —
— den mønjerøde Fugl —
og dèr den hvide Tiger —
og dèr den sorte Kriger
i Skyggens dunkle Skjul.
Da højtidstoner Gongen,
da ser jeg Himmelkongen
— o „for det dybe Sand”.
Og fjernt i Vesten ude,
hvor Nikkos Bjerge lude,
i Solfalds Paradis
Amida stille trone
i Evighedens Zone
— Guddom for Lysets gyldne
og grænseløse Dis.
I Himmelglansen svæver
den Gud, som aldrig hæver
sit sænkede Øje mer,
men sine to Pupiller
har lukt om Lysets Kilder —
og alle Soles Svulmen
og selv den mindste Ulmen
i hvert et Hjerte ser.
Nu er mit Sind beredt
til Sang, der vidner vægtig:
Brug ikke Ordet prægtig,
før du har Nikko set.