Høstmanden mejer. Marken, se,
hensegner for hans skarpe Skaar:
i dybe Løbegrave slaar
han skingrende sin onde Le.
En brudt, granatsprængt Horisont
afstriber Mulden milevidt,
Høstkarlen med et Knokkelskridt
kan skræve mellem Front og Front.
O denne Stank af Krudt og Lig
fra Jordens skjulte Huler, hvor
Spidskuglen lurer med sit Mord
— ja, Snigmord blev den aabne Krig!