15. Decbr. 1913.
Aldrig uomvendelig
bør en Vismand mindes:
Verden er uendelig
— alting er og findes.
Guderne er alle til,
og ikke færre Djævle:
Om, hvem størst vi kalde vil,
kan vi evigt kævle.
Bibel — Talmud ligelig,
Alkoran og Pali
— hver en Tro usvigelig
gør sin Dyrker salig.
Thi naar Hjernen svimmel tav
med at fantasere
— ak, det vide Himmelhav
rummer bundløst mere.
Kun i Perihelier
Jordens Praase brænde
— Lysets Evangelier
gaa til Verdens Ende.
Alt er Stjerne-Stadier,
grænseløst de straale
— Universets Radier
kan vi aldrig maale.
Vore smaa Forklaringer,
Skrig af Verdenssmerte
— alle Aabenbaringer
ligger i vort Hjerte.