Mursvalen drejer
i rappe Baner.
Enghøet vajer
med Valmu-Faner.
Mens Koen savler
i Dugg og Kløver,
Skarnbassen kravler,
hvor Vejen støver.
Høstkarle meje,
med Marv i Laaret,
rundrygget seje
de føre Skaaret.
To Kvindet plapre,
hvad de kan orke.
I Luften klapre
to hvide Storke.
Travlt Telefoner
for Byen synge
som Sladrekoner
i Net og Klynge.
De blanke Traade
spinde og snurre.
To Duer kaade
paa Kirken kurre,
puste og spanke
og hovent brystes
og slaas en Tanke
for brat at krystes.
Hun bøjer Toppen
— Fjerene sparres —
et Gys i Kroppen —
et Nu de parres.
To vies af Præsten
paa Alterhynde
— til Præk forresten
om Tugt og Brynde.
For Kirken vender
kun tvende Vogne —
men Sladren render
i sytten Sogne.