Mimosefølsom, fuglelet jeg ser din Tanke skælve
og Haarets tunge Tordensky sig om din Tinding hvælve.
Jeg lytter til din Gangs Musik og hører Græsset sukke,
hver Gang det nejer sine Straa for dine Fødder smukke.
Nu sitrer Blomst og synger Fugl og bæver Løv i Lunden,
og Vinden nipper Aandens Duft og kysser dig paa Munden.
Og Solen strør sin gyldne Skat af store runde Mynter,
der paa din blaa Zigøjnerdragt som Guldpailletter pynter.
Jeg selv er intet for mig selv — jeg vil kun Alting være
— som Sol og Vind og Blomst og Fugl og Græs, der vil dig bære.
7. Avg. 1893.