Og vore Fødder søgte samme Maal
— did, hvor der trofast randt en gammel Kilde.
Et Glas? — din Sko maaske? — jeg drikke vilde,
— du huled dine Hænder til en Skaal.
Og Vandet glimted som Krystal og Staal,
jeg saa det tungt i dine Hænder trille;
tit fyldtes Bægret, thi det var saa lille,
— jeg drak og drak, som var min Tørst et Baal.
Men denne Drik forstærked ikkun Flammen,
min Mund sig løfted mod din egen Mund,
og vore stolte Øjne stødte sammen.
Da greb jeg dine Læbers lille Kumme
og drak som af dit Hjertes dybe Bund
den kyske Vin, som dine Tanker rumme.
14. Juni 1893.