Det er bittert og sødt, i Vinternætter vaagen
at sidde ved et Baal med blafrende Røg og Glød
og høre fjerne Minder risle op af Nattens Skød
til Lyd af Klokkespil, der synger gennem Taagen.
Den Klokke er at prise, som af Malmets fulde Lunger,
trods Alderdommens Brøst, bestandig vel ved Magt
sit manende Raab til rette Tider runger
lig en gammel Soldat, der i Teltet staar paa Vagt.
Min Sjæl har slaaet Revne, og naar den i sin Lede
i Natteluftens Kulde vil sine Sange sprede,
da kan det ofte hænde, at dens svage brustne Stemme
kun lyder som Rallen af en Saaret, alle glemme
ved Bredden af en Blodsø, i en vældig Dynge Lig,
og som dør i kraftløs Spænding, i afmægtige Skrig.
Det er bittert og dog sødt, i Vinternætter vaagen
at sidde ved et Baal med blafrende Røg og Glød
og høre fjærne Minder risle op af Nattens Skød
til Lyd af Klokkespil, som synger gennem Taagen.
Den Klokke er at prise, som af Malmets fulde Lunger,
trods Alderdommens Brøst, bestandig vel ved Magt,
sit andagtsfulde Raab til rette Tider runger,
lig en gammel Soldat, der i Teltet staar paa Vagt.
Min Sjæl har slaaet Revne, og naar den i sin Lede
i Natteluftens Kulde vil sine Sange sprede,
da kan det ofte hænde, at dens svage, brustne Stemme
kun lyder som en Rallen af en Saaret, Alle glemme
ved Bredden af en Blodsø, i en vældig Dynge Lig,
og som dør i kraftløs Spænding og afmægtige Skrig.