Kære Ven!
Straalende Solskin over islagte Veje og snesmykte Marker — Fanden med Marker og Veje! Jeg sidder her paa min uselig Kvist og fanger Lyset fra den skraa Rude med en Glasklods; og jeg danner Regnbuer og sætter dem paa mine støvgraa Vægge, hvor jeg vil, og jeg leger, at jeg er Vorherre, og bander paa, at saa længe denne Næse sidder mellem mine Øjne, vil Kærlighed og Lede, Drik og Tømmermænd ikke aflade. Og jeg leger med de brogede Solpletter, lader dem glide hen ad Væggene og standse hist og her, holder een fast som et Ordensbaand ved Georg Brandes’ Navn paa Reolen, kaster een ind midt i Danmarkskortet og drømmer, at den stikker Ild i det store, pjankede og ligeglade København og i det store, søvnige og forkristnede Jylland, lader den tindre haanende for Biskop Leunbach i Nykøbing og hilse den forfulgte Præst i Harboøre — ........................