Til Tchi-Tchan.
Tchi-Tchan, din Hest er travet bort hurtigere end et Skib for Medbør, og dens gyngende Bevægelser lignede Bølgernes Skvulpen.
Naar dit Blik faldt paa Jorden, kunde du næppe kende Tingene, som om du havde aabnet Øjnene paa Bunden af Vandet; og du kom skyndsomt hid for at drikke med dine Venner.
Til Uan-Tié.
Uan-Tié, jeg raader dig til altid at forblive i Byen Ju-Jan;
der finder man den bedste Vin i saadan Overflod, at man skulde tro, der fandtes en hel naturlig Sø;
og det er kun dér, du finder Vin nok til at slukke din svære Tørst.
Til Tso-Sian.
Tso-Sian, Vinen falder stadig fra din Kop ned i din Mund som et Vandløb i en Sø.
Din Strube er som en Flodseng, som kunde løbe mellem to Bjerge, og din Bug er Oceanet, hvori Floden kaster sig.
Du drikker Vin, som Fiskene indaander Vand; Fiskene faar aldrig for meget Vand, og din store Aand faar aldrig for megen Vin.
Til Tsui-Tchu-Tchi.
Tsui-Tchu-Tchi, din Kop er meget større end alle andres.
Naar du kaster Hovedet tilbage for at drikke, idet du vender det hvide ud af Øjnene, faar du Tid til at sé, om der er Skyer paa Himlen.
Dit Aasyn er hvidt som Bølgernes Skum, og du ser ud som et Jadetræ, som Vinden farer igennem.
Naar den duftende Vin skyller ind mellem dine Læber.
Til Li-Tai-Pé.
Li-Tai-pé, du løfter din Kop, og førend du sætter den igen paa Bordet, har du lavet hundrede Digte.
Du forlanger ny Vin; men Købmanden er gaaet i Seng, og der faas ikke mere Vin hos ham.
Himlens Søn, som sejler forbi i sit Skib, beder dig om at møde hos ham; men du svarer: »Jeg holder ikke af de fornemme, og vi sidder her otte Venner.«
Jeg ved, at du i Vinen finder de udødelige Vises Lyksalighed; men jeg skal ikke tale om det.
Til Tsu-Tié.
Tsu-Tié, du bor i den store Pagode; aldrig spiser du Kød, og du drikker kun Vin med Maadehold;
men du elsker Omgang med Digtere; endskøndt du ikke skriver Vers, og ethvert af dine Ord er et Digt.
Til Tan-Jo-Su.
Tan-Jo-Su, efter at du har drukket tre Kopper, begynder du at gruble;
imod Skik og Brug skubber du din Hat bagud, og du sætter dig til at skrive;
og Skrifttegnene dukke saa skyndsomt frem paa Papiret, at man tror, man ser Røgskyer fare fra din Pensel.
Til Tio-Sui.
Tio-Sui, allerede har du drukket fem Kopper, og du skriver ikke Vers.
Dine højrøstede Ord vække dine Venner af deres Drømmeri, som Vinden spreder en Sky.
Allerede rejser de sig fra deres Stole. Hør op at drikke, du som har drukket saa længe; thi det er stærkt paa Tide at bryde op.
