Medens jeg sidder og skriver Vers, ser jeg fra mit Vindue Bambusstænglernes Duven og Svajen; det ser ud som Vand, der gaar i Bølger, og deres Bladknive, som hvæsses mod hverandre, efterligner Vandfaldenes Brusen.
Jeg lader Skrifttræk falde paa Papiret; set paa Frastand skulde man tro, at Blommetræsblomster falder omvendt i Sne.
Mandarinorangernes æggende Friskhed forflygtiges, naar en Kvinde bærer dem altfor længe i sit Albueærmes Flor, ligesom den hvide Rim løses op i Solskinnet.
Men Skrifttrækkene, som jeg lader falde over Papiret, vil aldrig udviskes.
