Højt oppe paa Bjerget staa Granerne alvorlige og pansrede med Naale; nedenfor Bjerget udfolde de blændende Blomster sig i Græsset.
Ved at sammenligne deres duggfriske Klædebon med Granernes skumle Dragt, give de smaa Blomster sig til at lé.
Og de lette Sommerfugle tage Del i deres Glæde.
Men en Efteraarsmorgen betragtede jeg Bjerget: Granerne stod ganske klædte i hvidt, tunge og drømmende.
Jeg maatte forgæves søge nedenfor Bjerget, jeg kunde ikke se de smaa, lattermilde Blomster.
